Hvorfor kolesterolmåling med MultiCare IN? 

Ved jævnligt brug af MultiCare IN kolesterolmåler, har du mulighed for selv at holde øje med dit kolesteroltal – og måske undgå brug af medicin!

Du kan løbende se, om dine ændringer i kost og motion hjælper på kolesteroltallet.

MultiCare In måler total kolesteroltallet. Hvis du har behov for at kende værdierne for HDL og LDL kolesterol værdierne skal du kontakte din læge.

Det er sikkert, hurtigt, nemt og bekvemt!

Når du bestiller MultiCareIN start-sættet får du:
  • 1 MulticareIN kolesterolmåler
  • 1 rør med 10 stk. IN totalkolesterol teststrimler (total kolesterol)
  • 1 rør med 10 stk. IN glukose teststrimler
  • 1 fingerprikker (autolancet)
  • 25 sterile nåle
  • 1 dansk brugsanvisning
  • 1 opbevaringstaske
  • Gratis forsendelse!
Vejl. udsalgspris dkr. 895,- (inkl. levering)

Kender du dit kolesteroltal?

Mere end hver anden dansker* har for meget kolesterol i blodet, hvilket øger risikoen for hjertekarsygdomme og blodpropper. Med MultiCareIN kolesterolmåler, kan du holde øje med dit kolesteroltal. Tør du vente?

(* kilde: Hjerteforeningen)

Hvad er kolesterol?

Kolesterol er en organisk kemisk forbindelse, som findes i cellemembraner i alle slags væv hos pattedyr. Kolesterol findes også i meget små mængder i planter. Kolesterol er en sterol og et lipid, dets navn stammer fra græsk chole- (galde) og stereos (fast stof), samt den kemiske endelse -ol for en alkohol. Navnet kommer af, at det første gang blev identificeret på fast form i galdesten, i 1784.

Kolesterol kommer ikke kun fra kosten; det syntetiseres i kroppen fra ubrugte metabolitter. Mængden af kolesterol i blodet kan overstige naturlige værdier ved indtagelse af større mængder mad, specielt mad der indeholder kolesterol. Der findes store mængder af kolesterol i leveren, rygmarven og hjernen. Det spiller en vigtig rolle i mange biokemiske processer, men er bedst kendt i forbindelse med hjerte-karsygdomme. Kolesterol er uopløseligt i blodet, men transporteres rundt i kroppen bundet til forskellige slags lipoprotein.

Kolesterol er nødvendigt for opbygning og vedligeholdelse af cellemembraner; det regulerer membranernes fluiditet over et stort temperaturområde. Hydroxylgruppen interagerer med lipidernes fosfat-hovedgrupper, mens den store kulbrintedel er indlejret i membranens hydrofobe del. Kolesterol bidrager til produktionen af galde (som lagres i galdeblæren og bruges ved nedbrydning af fedt) og er vigtig for metabolismen af de fedtopløselige vitaminer, som f.eks. vitamin A, D, E og K. Kolesterol er et af hovedreagenserne i syntesen af vitamin D og forskellige steroidhormoner, bl.a. kortisol og aldosteron samt kønshormonerne progesteron, østrogen og testosteron.

Syntese og optagelse:

Mammale cellemembraner kan ikke fungere normalt uden kolesterol, og det må enten syntetiseres i det endoplasmatiske reticulum eller indtages med kosten. I det sidste tilfælde transporteres det med blodet i lipoproteiner. Disse optages i cellen via receptor-medieret endocytose og hydrolyseres i lysosomer.

Kolesterol syntetiseres fra acetyl-CoA i mange celler og væv. Ca. 20-25% af den daglige produktion (~1 g/dag) foregår i leveren. Der syntetiseres også kolesterol i tarmene, binyrerne og kønsorganerne. En person der vejer 68 kg har typisk 35 gram kolesterol i kroppen, den typiske daglige produktion er 1 g og et typisk indtag via kosten er 200-300 mg.

Fødekilder:
De største mængder kolesterol findes i æg, oksekød og fjerkræ. Planter indeholder små mængder kolesterol, så selv veganerkost, som ellers ikke indeholder animalske produkter, indeholder små mængder kolesterol. Det er dog så små mængder, at man skal indtage 9,6 liter ren jordnøddeolie for at få samme mængde kolesterol som der er i ét æg. Vegetabilske produkter indeholder andre kolesterollignende forbindelser, fytosteroler, som menes at kunne sænke mængden af kolesterol i blodet.

(Kilde: Wikipedia, den frie encyklopædi)